Introduktion til brugergrænseflader

for brugere
2 eller 3 dage
At udforme en brugergrænseflade til et system eller et websted er nemt indtil man har prøvet det. Eller i hvert fald indtil ens brugere har prøvet det. Dette kursus gennemgår med masser af eksempler og øvelser en god fremgangsmåde til at udforme og teste sin brugergrænseflade, hvad enten det er til et egentligt IT-system eller et websted.

Design af brugergrænseflader

for brugere og systemudviklere,
2 eller 3 dage
Dette kursus er en fortsættelse af ovenstående kursus "Introduktion til brugergrænseflader". På dette kursus går vi mere i dybden med det håndværksmæssige og arbejder meget med blandt andet AOxPO-analyser, målgruppebeskrivelser, designovervejelser og ikke mindst højttænkningsforsøg.

Test af brugergrænseflader

for systemudviklere
1 eller 2 dage
Dette kursus handler om, hvordan man tester sin brugergrænseflade for, om brugerne kan finde ud af at bruge det bagvedliggende system. Vi ser udelukkende på de såkaldte discountteknikker og forudsætter altså ikke (dyre) laboratorier med envejsspejle og skjulte kameraer. Fokus er på højttænknings­forsøg, men også andre teknikker øves. Endelig diskuterer vi, hvad man gør med de opnåede testresultater, hvilket i praksis desværre ikke er så trivielt som man kunne tro.